Vestjysk Halvmarathon 2006

 

 

Min far, vores hund og jeg selv løb i dag Vestjysk ½-marathon. Modsat sidste år holdt det tørvejr næsten hele vejen. Kun ude omkring 13 km kom der lige nogle få dråber - men det var ikke noget vi blev våde af.

Da vi havde Micki med havde vi besluttet at starte allerbagerst i feltet - et felt som omfattede mere end 1000 løbere! Og starten af løbet foregår på små cykelstier hvor man løber meget tæt. Så for at undgå at Micki blev trampet ned dannede vi bagtrop den første kilometer. Og vi havde bestemt at løbet skulle foregår på hans præmisser - så hvis han blev træt måtte vi bare ned og gå resten af vejen. Men det blev dog slet ikke aktuelt - hvilket jeg da heller ikke havde regnet med. Han løber jo sammen med mig hver gang jeg selv er afsted.

De første 2 km var tilbagelagt efter godt 12 minutter - et noget langsommere udgangstempo end vi er vant til. Og resten af turen foregik da også i et lidt højere tempo - nemlig omkring 5:00 min./km.

Tempoet var nogenlunde stabilt efter de første par kilometer, den svingede fra 4:45 til 5:30 pr. km. Hertil skal så lægges de ekstra lange pauser vi holdt ved depoterne for at få Micki til at drikke vand.

    

Turen gik rigtig godt, både for mennesker og dyr :-) Og vi kom ind i en sluttid på 1:52:54. Ingen tvivl om at vi kunne have løbet 5-8 minutter hurtigere hvis vi havde startet længere oppe i feltet og ikke havde haft Micki med. Men det gjorde turen meget sjovere at han var med, så der er ingen tvivl om at han får lov til at komme med igen næste gang der står halvmarathon på programmet - måske 18. februar til Holstebro Bymarathon.

Holstebro, lørdag 4. november 2006. /Thomas

 

 

 

 
 
Copyright ® 2006 harregaard.com Nyheder       Rejser       Løb       Projekter       Om Os       Links
 
HARREGAARD.COM
Rejser & Løb