|
Forfatter: Jakob
Rejsedeltagere: Jakob & Jane
Året
efter vores første charterrejse til Kefalonia beslutte vi os for at tage til
Rhodos. Thomas havde jo været der tidligere og talt varmt for det. Så vi
besluttede os for at tage af sted. Denne gang blev det en rejse med Spies. Turen
gik også denne gang fra Billund Lufthavn. Anden gang man flyver er man lidt mere
rutineret. Flyveturen gik planmæssigt og direkte til lufthavnen på Rhodos.
På
trods af at man ved det er varmt udenfor bliver man alligevel overrasket over
forskellen fra flyveren til udenfor. Vi ankom til Rhodos. Vi skulle bo på hotel
med morgenmad denne gang. Hotellet var servicecenter for Spies. Så hvis der var
problemer, hvilket der heldigvis ikke var på hele turen, var der ikke lang vej
dertil. Vi boede på vestsiden af Rhodos inde i Rhodos by. Stranden nedenfor
hotellet var ikke særlig god. Det blæste, hvilket alligevel er dejligt i den
varme, stranden var fyldt med småsten og der blev meget hurtigt dybt.
Vores
værelse havde aircondition. Det blev dog kun brugt 1-2 timer inden vi skulle
sove af frygt for at blive syg. Vores altan var så lille at vi ikke kunne stå to
derude. Men hvis vi ville have sol skulle vi alligevel ned til poolen.
Da vi
ankom til hotellet skyndte vi os at finde badetøjet og komme ned til poolen.
Poolområdet ved hotellet var tilpas stort med liggestole. Efter vi havde kølet
os lidt ned gik vi en tur til stranden nedenfor hotellet. Vi havde stadig
badetøjet på så vi tog os en lille dukkert. På hotellet var der et lille marked
hvor man kunne købe nødvendige varer. Vi var ikke så begejstrede for Rhodos
gamle bydel. Her var mange souvenirforretninger men ikke så mange restauranter.
Vi var der på et kort besøg og gik rundt i gaderne. Selvfølgelig er enkelte
gader meget idylliske men helhedsindtrykket af den gamle bydel var ikke så god.
Vi
lejede en scooter i to dage for at udforske øen en smule. Jane er ikke vild med
at sidde bag på scooteren så hun fik lov til at køre. Jeg er bedst til at finde
vej så jeg blev placeret bag på.
Rhodos er dog af sådan en størrelse at man skal leje en bil hvis man ønsker at
komme rundt på hele øen. Vi kørte rundt på øen. Ned ad østkysten til Faliraki
med de fine strande og til Lindos med de karakteristiske hvide bygninger op ad
den stejle skråning. Ned til stranden i Lindos må man ikke køre på scooter hele
vejen. Der er indrettet særlige parkeringspladser hertil. Det ville næsten også
være fysisk umuligt at komme derned på andre måder end at gå.
På velkomstmødet da vi ankom til Rhodos havde guiderne fortalt om muligheden for
at komme ud at dykke. Dog kun et prøvedyk men alligevel. Jeg tilmeldte mig, Jane
tog kun med på båden. Vi sejlede ned langs østkysten til en lille strand ved
Kalithea. På turen dertil fik vi instruktioner, heldigvis på dansk. Derefter fik
vi udleveret våddragt, svømmefødder og dykkerbriller. Inden vi skulle i vandet
fik vi blylodder om maven afhængig af vægt. Et hold af gangen blev guidet ned i
vandet hvor man skulle følge efter en erfaren dykker. Endelig blev det min tur.
Man skulle sætte sig ud på en ponton i vandet hvor man fik vand til navlen. Her
skulle man sidde og øve sig på at trække vejret gennem iltflasken på ryggen. Det
skulle alle gøre da ingen havde prøvet at dykke før. Det er bare let at trække
vejret under vandet. Over vandet skal man ikke prøve at trække vejret i
dykkermasken. Efter alle følte sig trygge ved at trække vejret gennem masken fik
vi lov at dykke ned i vandet. Det var bare svært at komme nedad i vandet. Men
med et puf fra vejlederne hjalp det. Vi svømmede rundt på 5 – 6 meter vand. Lige
præcis hvor lang tid vi var i vandet ved jeg ikke. Man har bare travlt med at se
efter fisk og koncentrere sig om at trække vejret ordentligt og huske at udligne
trykket. Ellers får man ondt i ørerne. Efter dykningen gik jeg op til Jane som
havde fundet et perfekt sted på stranden. Vi lå på liggestole med fødderne i
vandkanten, det var simpelthen bare livet. Prisen for dykkereturen var måske
lidt i overkanten når man tænker på varigheden af dykket men jeg ville heller
ikke have gået glip af oplevelsen. På turen mødte vi et andet dansk par.
Efter
vi havde afleveret scooteren efter to dage havde vi alligevel fået smag på mere.
Derfor lejede vi en scooter i endnu to dage. Scooteren var så stor at jeg blev
nød til at køre, hvilket Jane ikke var tryg ved. Hun prøvede til det sidste om
hun kunne køre på den men det gik ikke. Første gang vi lejede scooteren havde vi
set reklamer for et stort vandland i Faliraki. Det skulle vi finde. Det gjorde
vi også efter noget tid. Det var et kanon fedt badeland, Water Park i Faliraki.
Der var Wild Water Rafting, store vandrutschebaner, vandfitnesscenter, stor
bølgebassin m.v. Simpelthen alt hvad en vandhunds hjerte begærer. Her tilbragte
vi så 3 dage. Det tog ca. 30 minutter at køre fra vores hotel til badelandet på
den lejede scooter. Vi kunne bare ikke få nok at badelandet. Bølgebassinet var
kæmpe stort og man måtte have baderinge med derud.
En af
de sidste dage kørte vi en tur langs vestkysten. Vi besøgte den kendte
sommerfugledal. Her findes kun én slags sommerfugle men der er til gengæld mange
af dem. Dalen var ikke noget specielt med alligevel skal man ikke gå glip af
oplevelsen.
Et
andet arrangement som Spies havde arrangeret var et show med guider fra My
Travel. Showet foregik om aftenen på en restaurant uden for Rhodos by. Vi blev
hentet af en bus som kørte os alle til restauranten. Der var spisning samt
1/2-flaske vin inkluderet i prisen. Vi kom heldigvis til at dele bord med det
danske par som vi havde mødt på dykkerturen. Da showet var færdige var vi alle
fire klar til en bytur. Det blev en bytur jeg aldrig glemmer og det vil følge
mig resten af livet. Jeg er blevet klar over at man ikke tager på en sådan bytur
når man er et varmt sted. Aldrig har jeg haft det så dårligt dagen efter med
tømmermænd.
Men
alt i alt var det en kanon tur til Rhodos med dejligt vejr og gode temperaturer.
Water Park er værd at anbefale for andre vandhunde og børnefamilier som tager
til Rhodos. |
